Evaluering af Papir‐sketching

At kunne generere , fastholde og stimulere til videreudviklingen af en given ide om en tilstræbt brugeroplevelse. Herunder den hurtighed og lethed, hvormed der kan frembringes en mangfoldighed af sketches.

Papirsketches elementære fordel er den hurtighed og lethed hvorved man kan udforske forskellige ideer og forestillinger. På kort tid får man hurtigt, lavet en masse skitser ‐ nogen som giver mening og andre som ikke gør. I det stregen sættes på papiret, fastholdes ideen. Er man i stand til at se på stregen fra forskellige vinkler, kan den generere og stimulere, ny inspiration, spørgsmål og videreudvikling af ideen. Papir‐sketches stimulerer derved fantasien og åbnet op for en tankestrøm på tværs af gruppemedlemmerne. Ved at man visualisere sine ideer overfor sig selv og andre, får man en bedre forståelse for ideerne. De kan herefter bedre sammenlignes og diskuteres, som skaber grundlag for videreudvikling. En streg eller en cirkel, åbner op for nye ideer og indbyder til bygge videre på originale ideer.
Ulempen ved 2D sketches er som med de fleste andre sketch former indlæringskurven. Det kræver evne at se sketchen med nye øjne, øvelse som kun kan opbygges over tid. Er man ikke bevidst om måden man sketcher på kan man hurtigt ende med en masse ubrugelige sketches, som ikke har fungeret til at lave backtalk og åbnet op foridegenereringen.
Ligeledes kræver det også en vis færdighed at kunne udtrykke det man ønsker gennem blyanten. Dette gør at sketchen ofte kan blive meget indforstået, og svær atforstå for udefra kom mende. Vi har dog i gruppen oplevet hvordan sketchen i følge med en mundtlig beskrivelse også kan fungere som en fælles udvikling, ikke bare af ideerne men også af forståelsen af sketchen gruppemedlemmerne imellem.

At kunne balancere åbenhed og mangetydighed med konkretisering og detaljerigdom i sketchingen af en tilstræbt brugeroplevelse. Herunder at kunne balancere mellem detalje og helhed i udforskningen af en tilstræbt brugeroplevelse.

Det vurderes at papirsketches har været et brugbart redskab til at fastholde ideer på et overordnet plan, idet skitserne arkiveres det øjeblik de nedfældes. Herefter kan man gå tilbage og kigge på sine ideer, zoome ind på et bestemt område eller bygge videre på en del af ideen, samtidig med at man altid har det orginale ide‐orgie, som holder en på sporet af hvilket ideområde man koncentrerer sig om.
Dykker man ned på et mere detaljeret plan og ned i det øjeblik som sketchene skabes, kan man hurtigt risikere at en streg ændrer den originale betydning, ved at gå nye veje. Eksempelvis lagde vi ud med at tegne en mand med en t‐shirt, der både kunne indikere at der var kommet en statusopdatering via lys, lyd, varme, vibration og endte med en foto‐bold. Grundideen var den samme men mange af detaljerne var ændret. Efter heldagsseminaret med 2D endte vores gruppe med en “dug” af sketches, fordi vi på første A3‐ark udfyldte hele arket og måtte tilføje et nyt, og endnu et nyt fordi vores ide på et detaljeret niveau ændrede sig hurtigt.

At kunne adressere dynamikken i samspillet mellem den tilstræbte brugeroplevelse og de fysiske og sociale omgivelser, denne oplevelse er tænkt sig at udspille sig i.

Med forskellige teknikker til at illustrere bevægelser, er det muligt til en vis grad at adressere dynamikken i samspillet mellem den tilstræbte brugeroplevelse og de fysiske og sociale omgivelser oplevelsen skal udspille sig i. Men igen kræver det en del færdigheder fra den sketchende, og man bevæger sig over i en form for sketching som er mere tidskrævende og kan koncentreres omkring specifikke aspekter af et design. Dermed fratages noget af 2D sketchens lethed og dynamik, tilgengæld bliver den mere undersøgende. Når man illustrerer dynamiken og konteksten, som konceptet udspiller sig i, kræver det forholdsvis mange detaljer, for at få en forståelse, for hvad der udspiller sig i sketchesne. Bevægelse i sketches kræver at man kan sammenligne bevægelse 2 med udgangspunkt i bevægelse 1, hvilket kan være kompliceret uden de rette færdigheder.

At kunne bibringe empati for brugeren.

Papirsketching har som alle metoder sine fordele og ulemper, som beskrevet ovenfor kan det være en utrolig effektiv og hurtig måde at generere og fastholde ideer på, men 2D tegningerne formår ikke at aktivere den form for sansbarhed der ofte er nødvendig for at kunne indleve sig i brugerens situation. Når du skitserer brugeroplevelser af din ide, tager de udgangspunkt i de omgivelser, miljøer og situationer, som den der skitserer har erfaringer af og indtryk inden for ideområdet. Det står derfor klart at forståelsen for bruger og brugeroplevelsen bygger på forudbestemte parametre, som ikke tager udgangspunkt i virkelighedens empiri.

At adressere kropslig erfaring og direkte sansbarhed i den brugeroplevelse der sketches.

Papirsketching har været brugbar i forbindelse med at visualisere sine tanker. Man har ikke direkte følt, mærket og rørt ved sine sketches, men man har i den grad brugt synssansen. Ved at kigge på sine sketches har man igennem backtalks kunne bygge videre på sine sketches, samtidig med at det har givet andre mulighed for at få indblik i sine tanker.
Talking sketches (Van der Lugt) gør det muligt at nærme sig en vis form for sansbarhed vha. tilhørende forklaring og gester. Dette giver dog ikke decideret empati for brugeren, men tilnærmer sig kun denne, i form bedre forståelse for hvordan et brugsscenarie kan føles og opleves.