Wednesday, December 16th 2009 in BFPW, assignments
Mine ambitioner og den faktiske implementering
Der har gennem denne blogs udvikling ikke været nogen faktisk differens mellem mine ambitioner og den faktiske implementering, med den undtagelse at jeg gennem længere tid havde haft det ønske at opdatere min forhenværende hjemmeside til en ny version der bedre integrerede både blog og portfolio aspekterne – desværre var kravet om brugen af wordpress dog en hindring in denne sammenhæng da det ville kræve mere arbejde at tilpasse wordpress til det jeg ville have, end at lave det fra bunden. Med dette konstateret, satte jeg mig for at bestemme hvad jeg egenligt ville opnå med denne blog. Min hjemmeside bestod i forvejen af en photoblog samt et portfolio, så jeg besluttede at denne blog udelukkende skulle være til ITU-brug.
Dette betød mere specifikt at bloggens målgruppe udelukkende bestod af lektorer og censorer. Trods den snævre målgruppe besluttede jeg dog at skrive bloggen på engelsk, denne beslutning foretog jeg på baggrund af demografien af min hjemmesides besøgende. Af de knap 150.000 besøgende (i dette tilfælde ækvivalerende til omkring 1.2 million hits), fra 2008-2009, var kun omkring 15% fra Danmark. Forhåbningen var det kunne lade sig gøre at trække blot en brøkdel af den trafik over på ITU bloggen for en smule interaktion gennem udviklingsprocesen. Derudover har jeg valgt at holde sproget relativ formelt.
For mere om den designprocessen, læs:
creating in photoshop – en beskrivelse af hvordan jeg helt konkret designede layoutet ved hjælp af adobe photoshop.
.psd to .html – en uddybning af hvordan jeg koder html siden fra bunden, ud fra photoshop-designet.
creating the menu – hvordan jeg tilpassede min menu til wordpress informationsstrukturen.
Gruppearbejdsprocessen
I vores gruppe var der fra starten af et stort ønske, og enighed om at arbejde individuelt. Vi besluttede således at hovedsageligt arbejde individuelt, men samtidig være til hjælp hvis et gruppemedlem skulle få brug for det. Det var dog min erfaring at grupperne reelt ikke agerede nogen betydelig rolle i udviklingsprocessen af bloggen, da kollaborationerne foregik på tværs af de præ-definerede grupper.
Det individuelle udtryk
Som tidligere nævnt bestod den reelle målgruppe kun af lektorer og censorer, jeg valgte derfor at kreere en meget simple side med fokus på indholdet. Derudover fik vi fortalt at siden skulle kreeres med afsæt i vores gruppe blog (som jo kun kunne bestå af en blandt få standard templates fra wordpress), jeg besluttede derfor at holde mig til samme minimalistiske stil, og samme overordnede farvepalette. Ved påbegyndelsen af studiet forventede jeg at der ville produceret mere visuelt materiale, jeg lagde derfor ud med en forhåbning om at have et billed til hvert post, men jeg måtte dog erkende undervejs at dette ikke kunne lade sig gøre uden ekstra arbejde. Jeg endte derfor med at kreere billeder jeg følte passende til hver posts indhold undervejs (med undtagelse af nogle få posts). Dette betød også at layoutet blev mere tekst-tungt end forventet da det blev designet.
Jeg valgte derudover at erstatte changelog’en med en lignende kategori jeg valgte at kalde for “process”. Dette skulle dække over en kategori der kun dokumenterede mere overordnede ændringer, eller snarere udviklinger. Idet jeg selv føler jeg har en omfattende viden om at kreere hjemmesider i xhtml og css følte jeg ikke det var nødvendigt at dokumentere hvert enkelt lille trin i tilfælde af at noget måtte gå galt.
For mere om metoder og individualisering af designet, læs:
thoughts about the logo
Videreudvikling
Til videreudvikling af bloggen vil jeg arbejde mod mine oprindelige ambitioner, og derved flytte væk fra wordpress platformen igen – for på den måde at kunne benytte mig af et mere omfattende CMS system jeg kan skræddersy til mine egne behov. Jeg kunne dog godt tænke mig at bruge nogle af de elementer fra denne blog, dette kunne gøres simpelt ved at flytte nogle af posts’ne i mysql’en til den nye database.
De elementer, jeg mere specifikt, godt kunne tænke mig at genbruge er nogle af de kreative processer vi har lært af John Paulin, da jeg føler disse vil passe godt ind i konteksten af resten af min sides indhold, og vil kunne fange brugernes interesse i højere grad end en faktisk “blog” (som i dette tilfælde) der i alt for høj grad ikke har noget indhold, som er interessant for udefrakommende.
Samlet set er min konklusion at webdesign delen af dette kursus blev en underlig blanding af hverken at være en mulighed for at lære html (snarere opfordrede det blot kursusdeltagerne til at tage wordpress templates og ændre lidt i dem, uden at give en reel indsigt i hvordan en hjemmeside bør konstrueres), og heller ikke give en reel indsigt i nogle visuel-design mæssige teorier. Jeg formår ikke at se hvilke kompetencer webdesign delen af dette kursus skulle give, og mener personligt det havde været meget mere gavnligt at give en mere struktureret tilgang til webdesign – eksempelvis basal html, fra bunden, i stedet for at smide kursusdeltagerne ud i en blanding af php, mysql og html. Trods kursets introduktions-status mener jeg ikke dette er urimelige krav.





